teknik : dybtryk

Til dybtryk anvendes normalt metalplader: kobber, zink, jern, aluminium; men man kan også bruge andre materialer som akryl eller pap. Hovedsagen er at det er et materiale, som ikke er for tykt, at det kan modstå stort pres og at det lader sig bearbejder. Når man har lavet sit billede kan trykpladen nemlig sammenlignes med et relief - billedet i pladen fremstår som fordybninger eller forhøjninger.

Trykningen af pladen foregår i en valsepresse på fugtet bøttepapir (nødvendigt for at gøre papiret smidigt); farven fordeles over hele pladen og tørres af igen, så der kun ligger farve tilbage i fordybningerne (deraf navnet "dybtryk").
Efter trykning er farven blevet sat af på papiret og billedet fremstår nu spejlvendt!

Kobberstik:
Billedet laves med et særligt værktøj, en "stikkel", som skærer præcise og skarpe linjer i kobberpladen (til denne teknik er kobber absolut bedst, men zink kan bruges). Mellemtonerne opstår dels ved linjens dybde, dels ved mængden af linjer.

Ætsning:
I stedet for selv at gøre arbejdet lader man en syrer ætse fordybningerne... På pladen lægges en syrefast asfaltlak (der findes forskellige typer lak, som man anvender alt efter det ønskede resultat); heri tegnes billedet! I dette tilfælde opstår mellemtonerne ved at man lader syren ætse i forskellig tid: Jo længere tid den ætser jo dybere hul; en dyb streg kan indeholde mere farve og trykker derfor en mørkere farve.

Ætser man streger eller små flader kalder man det stregætsning. Fjerner man større flader i lakken og ætser, får man et fladbid, karakteriseret ved en grålig tone i trykket omkranset af en mørk kontur.
Hvis man vil undgå dette anvender man en særlig teknik kaldet...

Akvatinte:
Med fastsmeltet harpikspulver laver man en slags raster på pladen; en hel masse, jævnt fordelte, syrefaste harpiksprikker. Efter ætsningen består pladen egentlig af en hel masse små huller i forskellig dybde, men under trykningen vil pletterne "smelte" sammen og give en jævn ensartet farvetone.

Radering/koldnål:
Man bruger en særlig specialhærdet nål, som også kaldes en radernål, eller en tørnål og man ridser billedet direkte ned i pladen. Karakteristisk for koldnåls-billedet er graten, som kommer ved at det metal man ridser bort skubber sig op langs kanten. Trykfarven ligger både i ridsen og langs kanten og giver en tyk "ulden" streg i trykket.